“I mine behandlinger sørger jeg altid for at være professionel og effektiv uanset hvilken behandling du får.“

ANSIGTSBEHANDLINGER

Jeg bruger udelukkende professionelle hudplejemærker i mine behandlinger, der har specielt fokus på behandling af blandt andet pigmentering, rosacea, acne, tør og moden hud. Mine produkter forener videnskab og naturlige ingredienser i rene, effektive produkter, der muliggør både professionelle, personlige behandlinger og efterfølgende brug derhjemme.

Da vores hudtilstande og hudtyper er forskellige og varierer med årstiderne, tilbyder jeg skræddersyede forløb og behandlinger ned til mindste detalje.

Du kan her vælge imellem mine fire skræddersyede ansigtsbehandlinger:

QUICK BOOST – 60 minutter – Skræddersyet ansigtsbehandling

TEENAGE FIX – 60 minutter – Skræddersyet ansigtsbehandling med vægt på dybderens og fugt

REVITALIZE – 75 minutter – Skræddersyet ansigtsbehandling inkl. håndmassage

VICTORIA EMBORG SIGNATURE – 90 minutter – Skræddersyet ansigtsbehandling inkl. håndmassage og varm hovedbundsolie

I mine ansigtsbehandlinger bruger jeg 100% rene æteriske olier—koncentrerede essenser udvundet af blomster, rødder, blade, frø og frugt. Brugen af aromaterapi i mine behandlinger giver en helt speciel ro til mine kunder og mig under behandlingerne. Det er ekstremt vigtigt for mig, at man kommer helt ned i gear, og går ud af behandlingen fuldstændig afslappet og i zen.

LASH LIFT

Et lash lift er en kemisk behandling, der ved hjælp af den nyeste teknologi giver dig et holdbart vippebuk. Selve behandlingen tager 45 minutter. Vippernes nye buk vil aftage i takt med, at vipperne bliver længere, og nye vipper vokser ud. Effekten kan holde i op til 6-8 uger. Jeg anbefaler derfor, at man får lavet et nyt lash lift ca. hver 8. uge.

De første 24 timer efter behandlingen må vipperne ikke komme i kontakt med vand, sved, sauna, makeup eller serum. Hvis det sker, risikerer man, at effekten af behandlingen forsvinder. Efter det første døgn må man gøre alt det, man plejer. Øjenvippeserum er en rigtig god idé efter et lash lift, da det forlænger vippernes levetid og dermed kan få effekten til at holde endnu længere.

BROW LAMINATION

Brow lamination/lift er et brynløft, hvor man ved hjælp af en semi-permanent væske løfter dine bryn i opadgående retning, så du får et "brush up"-look. Brynhår, der stritter eller vokser i forkert retning, kan tæmmes, og du vil få dine ultimative bryn, som bliver mere ensartede.

Denne brynbehandling får brynene til at fremstå fyldigere ved hjælp af biotin, keratin og collagen-boostere. Keratin Brow Lift er den eneste af sin art, der plejer hvert enkelt brynhår i dybden og genopbygger det indefra. Et Brow Lift gør det også langt nemmere at style brynene med din yndlingsmakeup, og mange kan nu helt undvære brow gel. Brynene bliver også farvet, hvis det ønskes, for at opnå den bedste effekt.

SUGARING

Sugaring er en skånsom, men meget effektiv hårfjerningsmetode, der efterlader huden blød og glat. Det er et allergivenligt alternativ til den traditionelle voksbehandling, da sukkermassen kun indeholder sukker, vand og citron, og dermed hverken kemikalier eller parfume.

Sugaring er en klæbrig, lun sukkermasse, der påføres med hånden. Sukkeret påføres, og hårene fjernes i deres naturlige groretning, hvilket giver et bedre resultat i forhold til voks i form af færre knækkede og indgroede hår. Dette gør behandlingen mindre smertefuld, og sugaring virker desuden hårreducerende på sigt.

Sugaring er velegnet til alle hudtyper og kan endda forbedre eksem og psoriasis, da den fjerner det øverste lag af døde hudceller og fremmer helingen af den underliggende hud.

VOKS

Jeg bruger lun strip voks roll-on kun til ben. Strip Wax roll-on giver en hurtig applikation med et ekstra stærkt greb i hårene. Det påføres i meget tynde lag, og når det skal fjernes, anvender man strips. Strip Wax er ideelt for de større og mindre sensitive områder såsom ben..

Til retning af bryn bruger jeg voks der er skånsomt mod huden og specielt egnet til ansigtet.

HENNA BRYN

Henna Brows er en alternativ måde, at få farvet sine bryn på, da det er semi-permanent. Det er baseret på de nyeste teknikker indenfor hårfarvning og farvning af huden. Farven vil holde på huden i 14 dage og på hårene i op til 6 uger. Henna brow-behandlingen farver også huden under selve brynet. Farverne er selvfølgelig produceret så de ikke farver rødligt op, men kan matche ens egen hårfarve.

BRYN OG VIPPER

Farvning og formning af bryn starter altid med en konsultation, hvor vi gennemgår dine ønsker, og jeg giver mine anbefalinger i forhold til formgivning af ansigtet mv.

Jeg bruger øjenvippe- og brynfarve fra Refectocil, som er blandt de mest solgte og holdbare på markedet, og farven holder i op til 6 uger.

Ved sensitive øjne eller allergi er der mulighed for at farve dine vipper og bryn med plantebaserede farver. Disse består af planteekstrakter fra blandt andet morgenfrue, grøn te og blåbær, og indeholder ikke parabener, formaldehyd eller skadelige kemikalier. Vores farver til bryn og vipper er allergitestet.

Til retning af bryn bruger jeg voks, der er skånsom mod huden og specielt egnet til ansigtet.